Nu har Valletta, Maltas hovedstad, og nederlandske Leuwarden-Friesland overtaget pladserne som kulturhovedstæder, European Capital of Culture, fra Aarhus og Pafos på Cypern. Begge steder har haft nogle år til at forberede sig på at overtage stafetten og har lagt et fyldigt eventprogram hen over året. Ligesom sædvanlige kulturelle begivenheder kan lægges ind i en særlig kulturhovedstads-kontekst.
På Malta åbnes kulturåret op med den traditionelle maltesiske “festa” fra 14. til 21. januar, som byder på masser af musik og i det hele taget fest i gaderne. At være europæisk kulturhovedstad handler i høj grad om at inddrage egne borgere og skabe lokale fællesskaber, men også om at præsentere sit kulturliv, sin historie og sin kulturelle udvikling for resten af Europas borgere.
I et år får den enkelte kulturhovedstad altså en særlig chance for at præsentere sin by på en mere overdådig måde end sædvanligt. I Vallettas tilfælde kommer det til at handle om et helt lille land. Malta er et lille ørige på lidt mere end 300 kvadratkilometer og er allerede forvænt med mange turister på hovedøen og på Gozo. Jeg håber, at 2018 bliver året, hvor jeg endelig kommer til at besøge de smukke øer med det skønne klima.
Den anden kulturhovedstad, Leuwarden-Friesland, er nok mindre kendt for de fleste, men det skal områdets kulturbystatus nok ændre på. Jeg har selv været forbi dette nordvestlige hjørne af Holland eller Nederlandene, som det vist bør kaldes, og jeg har også været på den ene af de frisiske øer, nemlig Schiermonnikoog.
Øerne er en del af Vadehavet eller Waddenzee, som starter oppe ved Esbjerg, og hele området er UNESCO Verdensarv. Jeg vil se frem til et gensyn i år med øernes unikke natur, men også gerne opleve Leuwarden. Kulturåret slår dørene op med et brag i weekenden 26. og 27. januar, og temaet er ”iepen mienskip”: Et åbent samfund.
”En ny æra kan kun begynde med mennesker, som tror på, at vi alle kan betyde noget for hinanden og for verden, og vi kan ikke starte uden jer”, siger arrangørerne. ”Lad os vise jer, hvordan frisere fejrer livet. Bl.a. ved at fortælle historier og lytte til hinanden og synge sammen – og skabe en følelse af samhørighed”. Programmet for året som den ene af årets europæiske kulturhovedstæder indeholder mere end 40 events.
Ideen om hvert år at udpege en by (senere blev det to byer) som årets kulturhovedstad blev undfanget af den græske kulturminister (og skuespiller) Melina Mercouri først i 1980’erne. I 1985 var EU’s ministerråd så klar til at lancere Athen som den første. I mange år var det faktisk hovedstæder, og i 1996 var det København. I 2000 havde helt op til ni byer æren!
Formålet er at skabe bånd mellem EU’s lande og lokaliteter og få bedre kendskab til og forståelse for hinanden, også efter kulturåret. For mange af kulturbyerne har udnævnelsen til kulturhovedstad betydet starten på en bedre byudvikling, ikke bare på det kulturelle område. På de 32 år har 58 byer efterhånden oplevet at være European Capital of Culture, og de næste otte er klar og allerede nu i gang med deres planlægning.
Læs mere her
Visit Malta: European Capital of Culture